Bag om
Skabt i fællesskab
Bag Titlerne er skabt af Susenn og Simon Elkjær Olesen
– ægtefæller, iværksættere og silkeborgensere siden 2020.
Vi er drevet af lysten til at bygge bro mellem indre og ydre liv, business og bevidsthed
og medbringer solid erfaring fra vores tidligere fælles virksomhed i Silkeborg, som vi solgte i 2024.
Det handler ikke om, hvad du laver, men om vi er på bølgelængde.
Bag om Susenn
Mit navn er Susenn. Jeg er optaget af menneskers indre liv og udvikling, fordi jeg oplever, at vores arbejdsliv og hverdagsvalg udspringer af det, vi bærer indeni.
Fra cand.merc. til kan.mærk.
Med en cand.merc. i virksomhedsudvikling og mange års erfaring som selvstændig spiller min forretningsforståelse i dag sammen med min intuitive tilgang. Jeg lever efter princippet ”kan.mærk.” – en helhedsorienteret måde at arbejde og leve på, hvor jeg navigerer efter mit indre kompas og mærker efter, hvad der føles rigtigt. Mental sundhed, bevidsthedsarbejde og astrologi er en integreret del af mit virke, hvor jeg hjælper folk med klarhed og retning gennem samtaler, horoskoplæsninger og gruppeforløb. Se mere på susenn.dk
Bag om Simon
Mit navn er Simon. Jeg elsker at skabe møder, hvor folk føler sig set, hvor relationer opstår naturligt, og hvor man går derfra med noget, der virkelig rører én.
Når vi løfter hinanden
Efter mange år som facilitator i Viborg Netværk har jeg sort bælte i at holde rum for mennesker. For mig handler netværk ikke om visitkort — men om menneskelige forbindelser. Personligt giver det mig stor energi og glæde at mødes med andre og blive inspireret i mit liv og min forretning.
Udover at være en del af Bag Titlerne optræder jeg som professionel tryllekunstner og tankelæser. Mine projekter – Oplevmagi.dk, Tankestorm.dk og Messeunderholdning.dk – handler alle om, hvordan mennesker kan løfte hinanden gennem nærvær og fælles oplevelser.
Intuition som kompas
Når vi tør lytte indad, står vi stærkere – i os selv, i livet og i vores virke.
Bag Titlerne fokuserer også på det mærkbare – ikke kun det målbare.
Idéen bag
Bag Titlerne udspringer af et behov, vi selv oplevede som tilflyttere til Silkeborg: et behov for at skabe relationer, dele erfaringer med andre selvstændige, og deltage i et netværk, hvor business og sjæl sameksisterer.
Vi ønskede et fællesskab, hvor man tør gå under overfladen, hvor både arbejdsliv og indre liv får taletid, og hvor mavefornemmelse, helhed og tilstedeværelse går hånd i hånd med faglighed.
Bag Titlerne er vores bidrag til at bringe Silkeborg ind i tidens ånd: mere menneskelighed, mere mening og mere mod til at stå i sig selv – sammen.
Mærkbar retning
Tiden kalder på noget nyt. Flere oplever, at tempo, titler og præstation ikke længere bærer os. Vi længes efter noget mere autentisk.
En ny måde at leve og arbejde på vokser frem:
Mere frihed – til at lytte til dit indre kompas
Mere fællesskab – bygget på ligeværd og ægte forbindelser
Mere helhed – mere integreret liv og mindre kamp i hverdagen
Fremtidens arbejdsliv er allerede i gang – hos os får det lov at blomstre.
Er vi på bølgelængde?
FIND UD AF, OM BAG TITLERNE RESONERER MED DIG.
-
Hos Bag Titlerne mødes vi som mennesker, ikke titler. Da det er dig – og ikke din virksomhed – der træder ind ad døren, kører vi uden brancheeksklusivitet eller skiftende repræsentanter.
-
Her er ingen pitch, præstationsræs eller positionering. Vi tror på ligeværd, nysgerrighed og relationer, der vokser i et tempo, hvor alle kan være med.
-
Stærke forbindelser opstår over tid gennem nærvær og tillid. Vi mødes ikke for at “sælge hinanden noget”, men for at lære hinanden at kende.
-
Vi tror, at relationer vokser over tid – hvis man værdsætter at deltage. Netværket er ikke for passive medlemmer eller dem, der søger hurtige handler, men for dig, der engagerer dig i det, der giver mening.
-
Vi kombinerer det målbare med det mærkbare. Her er der plads til både din faglige ekspertise og dine personlige værdier. Vi deler succeser, men også tvivl og de mavefornemmelser, der sætter retningen.
-
Bag Titlerne er et sted at lande – og vokse. Et fællesskab for dig, der oplever, at konstant tempo, præstationspres og ydre krav ikke fører til mening eller ro i livet. Hos os kan du sænke skuldrene.